GREJ OG METODER SÆSONTURE

I den kolde periode november til marts anbefaler vi, at der fra København fiskes med det lette grej såsom kastestang eller meget let pirkestang. Som endegrej benyttes kastepirke eller jigs i størrelserne 30 - 100 gram. Man kan evt bruge en enkel lille ophænger, som en torskeflue eller lign. Da fiskeriet foregår på det lave og helt lave vand er den mest effektive metode kastefiskeri. Så uanset om man fisker fra pirkesiden eller kastesiden anbefales det at fiske væk fra skibet i det omfang det er ladesiggørligt. Fra Helsingør fiskes typisk på dybere vand fra 15-35 meter og her anbefales pirke fra 100-300 gram, samt forfang til enten sild eller andet. I de perioder der ligger fra april - oktober anbefales det at man fra pirkesiden fisker med pirke i størrelserne 100 - 300 gram og med forfang til sild, makrel eller torsk. I kastesiden opnår man det bedste resultat ved at bruge pirke eller jigs i størrelserne 50 - 150 gram og gerne forfang til sild, makrel eller torsk. Når man benytter disse metoder øger man sine egne chancer for at fange alle de fisk der er at fange på denne årstid. Man kan selvfølgelig altid selv eksperimentere med at fiske efter specifikke arter ved at tilpasse sit grej derefter.

Pirkeside

Bagbord side er pirkesiden - skibets venstre side, som vender væk fra kajen.

Kasteside

Styrbord side er kastesiden - skibets højre side som vender ind mod kajen når du går ombord.

Besætningen...

...ombord hjælper gerne. Så spørg dem endelig til råds hvis du er i tvivl om noget.

FISKEGREJ

Ombord kan tilkøbes forfang og forskellige pirke som tilbehør til din fiskestang, eller som supplement til din egen grejkasse. Er linen knækket da er vi også behjælpelig med det.

Grej ombord

Et mindre udvalg af fiskegrej kan købes og afregnes direkte med besætningen ombord.

  • 300gr – 65,-
  • 250gr – 60,-
  • 200gr – 55,-
  • 150gr – 50,-
  • 100gr – 45,-
  • Torsk – 35,-
  • Makrel – 30,-
  • Sild – 25,-
  • Fladfisk – 25,- til 75,-
  • Line – 50-100m – 50,-

Fisketegn

Alle personer mellem 18 år og 65 år skal have fisketegn! Du skal selv købe dit fisketegn og det gør du nemt på fisketegn.dk. Her kan du købe årskort, dagskort og bestille fiskekort for grupper.

da_DKDansk
da_DKDansk