VIND & VEJR I ØRESUND

Vejrudsigter er... udsigter! Jo længere ud i fremtiden de gælder, jo mere usikkerhed er der. Øresund byder oftest på rigtig gode sejlforhold, da området er beskyttet mellem den svenske og danske kyst, så vi finder som regel læ et sted. Vurdering af vejret omfatter både vindretning, vindstyrke og sigtbarhed. Ofte betyder vindretningen mere end vindstyrken. Ved bekymring, ring gerne til os og få en snak om vejret inden turen.

Sikkerhed ombord

Det er skibets skipper der i samråd med rederiet afgør om vi sejler eller ej! Vores besætning er erfarne søfolk som kender skib og forholdene ombord, som egen bukselomme.

Vejrudsigt

Tjek vejrudsigten på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI). Alternativt forsvarets vejrudsigt: ifm.fcoo.dk (vælg Øresund ude i venstre side).

Fisketegn

Et fisketegn købt til en specifik dato kan ved aflysning af en tur flyttes til ny turdato indenfor 30 dage. Henvendelse derom skal ske fisketegn.dk.

REFUNDERING

Aflyser rederiet en tur pga. af vejret eller andet force majeure, kontaktes gæster booket på turen, om muligt, senest dagen før afgang. Ved aflysning fra rederiets side, vil man få tilbudt en ny turdato, eller tilbagebetaling af sin bestilling. Vi kan desværre ikke tilbyde at refundere bus eller togbillet, ej heller benzinforbrug m.m. såfremt aflysningen først sker ved afgangstid.

Sikkerhed ombord

Spar Lystfiskeris skibe, udrustning og besætning bliver godkendt af søfartsstyrrelsen årligt og opfylder naturligvis gældende krav og regler. Skibets redningsveste må kun bruges i nødsituation. Såfremt man ønsker en redningsvest til sit barn under sejlads, skal man selv medbringe en vest.

Hjertestartere

Ombord på Øby og Skipper findes hjertestartere. Ved en hændelse ombord skal besætningens anvisninger følges. Kontakt gerne besætningen med spørgsmål.

Rygning

Rygning ombord er kun tilladt udendørs på dæk. Tag venligst hensyn til andre gæster. Affald, herunder cigaretskod, må ikke kastes overbord, brug de hertil indrettede affaldsbeholdere på dækket.

SIKKERHED

Vi anbefaler altid at man gør sig bekendt med sikkerhedsprocedurer ombord. Bemærk al sikkerhedsmæssig skiltning ombord, ligesom flugtveje og placering af redningsveste på skibet.

da_DKDansk
da_DKDansk