FISKETUR MED GORDON P. HENRIKSEN

Spar Lystfiskeri har et rigtig godt og mangeårigt samarbejde med Danmarks mest kendte lystfisker, Gordon P. Henriksen. Gordon er kendt som tidligere radiovært på programmet Fisketegn på Radio24syv samt tv-vært fra programmer som Storrygeren og Nak & Æd på DR2, Fiskemissionen på DR Ultra og King Fishers på National Geographic Channel.

Fiskeguide

Har du lyst til at Gordon tager med som fiskeguide på din fisketur med os? I så fald stiller han gerne op. Hvad vi skal fiske efter på Øresund, afhænger af personlige ønsker såvel som årstid og muligheder.

Foredragsholder

Lad dig inspirere af Gordons fortællinger om hvordan han har gjort sin passion til sin profession, og hvordan man med lystfiskeroplevelser kan forebygge stress. Book foredraget i forbindelse med en fisketur med os.

Kok

En vigtig glæde ved lystfiskeri er at spise sin fangst. Gordon er en passioneret hverdagskok og deler gerne sin kogekunst og perspektiver på fisk, natur, fødevarer og madlavning. Lad Gordon kokkere din fangst ombord, mere frisk bliver det ikke!

GORDON SOM VÆRT

Skal I på firmaudflugt, familiearrangement eller måske arrangere en festlig polterabend, kan Gordon tage rollen som vært og fiskeguide. Han sørger også gerne for en kulinarisk oplevelse til søs, også når I er tilbage på land med favnen fuld af frisk fisk.

Foredrag

Gordon fungerer som vært og kan holde længere, såvel som kortere lærerige og underholdende oplæg om fiskeriet og Øresund så man ikke bare får frisk fisk, men en stor oplevelse med sig hjem.

Kursus

Gordon sørger gerne for lidt unikke madretter fra hans kommende bog og kan byde på portercocktails og østers med porterlir, mens I sejler ud. Afslut med et minikursus i filetering af fisk for derefter at tilberede og nyde noget af den friske fisk vi fanger.

Kokkeri

Tilbered den frisk fangede fisk ombord. Fx i form af en lækker bouillabaisse, chowder eller måske en gang frisk ceviche under Gordons vejledning? Dette kan foregå ombord, i et lækkert fælleskøkken tilbage på land eller måske ude i det fri på Hven?

Fisketur på 1. klasse

Der er nok af muligheder og Gordon planlægger gerne en gennemført fisketur på første klasse alt efter gruppens ønsker og budget. Kontakt Spar Shipping for tilbud på dit Gordon arrangement.

Hvem er Gordon?

"Jeg elsker at fiske, jeg elsker at formidle, og frem for alt – så elsker jeg at dele glæden og begejstringen ved lystfiskeri."
- Gordon P. Henriksen

Læs mere om Gordon og hans events på megalops.

Firmaturen der gik i fisk

Har du aldrig fisket før, er det ingen hindring for at tage en tur med kollegaerne til søs. Læs hvordan det gik da Gordon P. Henriksen havde en flok uerfarne fiskere med på sildetur.

da_DKDansk
da_DKDansk